Regler vedrørende vanedannende medicin
Sundhedsstyrelsen har besluttet, at recept på sovemedicin, morfica og angstdæmpende medicin nu kun kan fås ved konsultation/personlig fremmøde !
Det er derfor ikke muligt, at bestille medicinen hos sekretæren eller via hjemmeside!
Behandling med de pågældende midler kan endvidere føre til inddragelse af kørekortet, samt manglende mulighed for udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekortet!
Baggrund
Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny vejledning om sovemidler morfica og angstdæmpende midler (benzodiazepiner).
Vejledningen anbefaler at bruge:
– sovemedicin i højst 1-2 uger
– angstdæmpende medicin i højst 4 uger
Baggrunden er en øget risiko for at komme til skade i trafikken, for at falde og for at blive sløv og ukoncentreret. Medicinen virker kun i begyndelsen. Herefter er det bivirkningerne, der dominerer.
Behandling vil medføre en påvirkning svarende til en alkoholpromille på 0,6 – 1,2. Generelt kan det ikke anbefales, at der føres motorkøretøj under behandling med stærke smertestillende midler, benzodiazepiner og morfica, idet der uanset tilvænning vil være en påvirkning svarende til promillekørsel.
Hvis man er i behandling med sovemedicin eller angstdæmpende medicin, som bliver særligt længe i kroppen, kan man ikke få sit kørekort fornyet.
Mange brugere fortæller, at det er en lettelse at komme fri af medicinen.
De mest almindelige bivirkninger ved sovemedicin morfica og angstdæmpende medicin er:
– svimmelhed
– døsighed
– hukommelsesbesvær
– koncentrationsbesvær
De fleste opdager ikke, at de er påvirkede af lang tids brug af sovemedicin og angstdæmpende medicin. Det er påvist ved utallige undersøgelser, og mange pårørende bemærker det.
Et brat ophør af medicinen kan give abstinenser, og det kan være tegn på, at man er afhængig. De mest almindelige abstinenssymptomer er:
– angst
– uro
– søvnbesvær
Derfor anbefales der en langsom nedtrapning af behandlingen. Tal med lægen om dette.
Se nedenstående vejledning fra Sundhedsstyrelsen.
Patientfolder vedr. sovemidler og angstdæmpende medicin m.m
Link til folderen finder du her Patientfolder vedr. sovemidler og angstdæmpende medicin
Klik på link til Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler for mere information